fredag, mars 02, 2007

Nørrebro # 2



LACKTR PRPGNDA slår i dag nok et av sine sjeldne politiske slag, populært eller upopulært, igjen for Ungdomshuset i Jagtvej 69 på Nørrebro, København, hvor det for øyeblikket er ganske vanskelige forhold. Huset er nå tømt og overlatt til den kristne menigheten som på idiotisk vis har fått fingrene i huset. LACKTR støtter fremdeles ikke bruk av vold mot andre folk, enten disse er bevæpnet med køller eller ei, slik vi heller ikke støtter bruk av tåregass mot folk. Vi mener konflikten burde vært løst poltisk, siden det er det den det er, og anerkjenner at begge parter sikkert hadde hatt godt av

sosialdemokratiet, sosialhierarkiet etc.



vi tar med nekrologen fra modkraft.dk (hvor man kan lese mer om hva som skjer og har skjedd / alternativt www.ungdomshuset.dk) og slår herved et slag for dem som ikke vil spille fotball eller i korps, men som likevel brenner for noe. og som er villige til å stå på for å beholde det. vi håper de får muligheten til å starte på nytt i andre lokaler i københavn, og at de ikke gir opp.

"Ungdomshuset er dødt – Ungdomshuset lever
Af Camilla Tved/Modkraft.dk

Efter 100 år som brugerstyret aktivitetshus er Folkets Hus på jagtvej 69 ikke mere.
Bygget af og til den danske arbejderbevægelse i 1897 var det frem til 1950’erne centrum for et utal af bevægelsens møder, demonstrationer og fester. Ikke mindst for lokale nørrebroere udgjorde Folkets Hus et af få kulturelle tilbud, der dengang var tilgængeligt for den jævne arbejder.
I 1910 udråbtes Kvindernes internationale kampdag på en international kvindekonference i Folkets Hus, hvor bl.a. den tyske kommunist og feminist Clara Zetkin deltog. I mange år var det ligeledes en tradition at arbejderbevægelsens 1. Maj optog til Fælledparken, bl.a. udgik fra Jagtvej 69.

Efter at have stået tomt i en del år kom huset i 1980’erne atter til sin ret, da det blev BZ’at af unge aktivister, der i protest mod den voldsomme bolignød i København dannede »Initivgruppen for et ungdomshus«. Gruppen, der var forløber for den senere BZ-bevægelse, krævede et Ungdomshus på Jagtvej 69 og ønskede ad den vej, at Københavns Kommune tog det politiske ansvar for boligsituationen. Huset blev doneret til de unge i 1983 - og resten er historie.

Jagtvej 69 har gennem årerne været centrum for et utal af aktiviteter: Politiske grupper, demonstrationer, musikscener, biograf, gøgl og teater, undergrundskultur, folkekøkkener, koncerter, festivaler og lignende.
Huset har gennem alle årerne været brugerstyret, ikke mindst i kraft af de berømte og berygtede mandagsmøder, hvor afstemninger var bandlyst. Brugere af huset vil vide, at den basisdemokratiske struktur ikke altid var en garanti for at alle kom til orde, ligesom det heller ikke udelukkede dannelsen af magteliter og hierarkier som alle andre steder i samfundet. Ikke desto mindre var mandagsmøderne et forsøg på reelt demokrati og for mange unge en unik mulighed for at lære selvbestemmelsens svære kunst uden indblanding udefra.

Tusindvis af mennesker har passeret gennem huset og er blevet oplært i DIY – Do-It-Yourself - og sådan var det også, når huset rodede uklar med det politiske opland, der omgav huset. »Venstrefløjens sorte får« gjorde det selv og gik sine egne veje, og det var gang på gang det, der gjorde stedet så øretæveindbydende - og så alligevel så uimodståeligt.

Musisk spillede Ungdomshuset på mange tangenter, da huset lagde scene til stort og småt indenfor både den kommercielle genre og ikke mindst for undergrundsmusikken. K-town, kändisser, kunst og queerpolitik udgjorde nogle af de kulturelle aktiviteter Ungdomshuset rummede og i bedste Folkets Hus-ånd var det aldrig med profitten for øje.

Til det sidste kæmpede bevægelsen i og omkring Ungdomshuset for en politisk løsning. Her viste huset sin ukuelige stædighed ved igen at turde insistere på at få opfyldt det oprindelige krav fra 1981 om et gratis brugerstyret hus.
I de officielle medier blev historien om Ungdomshusets kamp i høj grad formet af gadekampene på Nørrebro den 16. december sidste år, men for de, der brugte og kendte huset på godt og ondt, var husets modstandskamp udgjort af så meget mere: Sjove, farverige, farlige, voldsomme, powerfulde og stærke aktioner, bzættelser, møder og demonstrationer, der viste bredde og styrke til alle dem, der gad kigge den rigtige vej.
»Ungeren« kæmpede og de kæmper stadig, mens disse ord skrives. For som lovet står gaderne i bål og brand efter rydningen.
For der er heldigvis opstået nye spirer og ini’tiver i den sidste tid. Ini’tiver som vil fastholde, at kampen for Ungdomshuset på Jagtvej 69 er kampen for alle ungdomshuse. For flere ungdomshuse.

Ungeren er død, men Ungeren lever!"